• Udtalelse

Vigen: Der er altid pres på i Brøndby IF

Getty Images
Annonce

På Vestegnen er presset altid højere end andre steder, men det har Lasse Vigen og kompagni affundet sig med

Brøndby IF er allerede sikret en plads i top 6, men det er naturligvis ikke nok for de blågule. Næste opgør er mod AC Horsens, og her skal tre point på bordet, fortæller Lasse Vigen.

“Det er lidt pudsigt, vi altid skal spille den sidste kamp i Horsens, men det er klart, at det pres, der var i kampen sidste år, hvor vi skulle vinde for at komme med i top seks, har vi ikke i år, men omvendt så jagter vi stadig tredjepladsen,” siger Lasse Vigen til klubbens hjemmeside.

Selvom hullet til AGF kan lukkes med en sejr mod AC Horsens på søndag, er presset på holdet fortsat meget stort. Lasse Vigen og kompagni jagter nemlig en bronzemedalje.

“Nu er vi startet fint pointmæssigt i forhold til at lukke hullet til AGF, men det er klart, at vi stadig har et pres på os. Det er der altid i Brøndby IF for at få så mange point som muligt, så vi kan komme op og spille med i den sjove ende. Vores mål har hele tiden været at komme i top tre, efter vi havde sikret os top seks, og den jagt er allerede startet med sejren over SønderjyskE,” siger Lasse Vigen.

Brøndby IF har inden grundspillets sidste kamp tre point op til AGF på 3. pladsen.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og videoer, kan du gøre det via linket herunder.