• Transfer

Vildt rygte: Guardiola jagter genforening med Højbjerg

Pierre-Emile Højbjerg, Southampton
Getty Images
Annonce

Ifølge mediet Daily Record blander Pep Guardiola og Manchester City sig nu i kampen om Pierre-Emili Højbjergs underskrift

Pierre-Emile Højbjerg har været i mediernes søgelys i et godt stykke tid efterhånden.

Først blev han frataget anførerbindet i Southampton, fordi han ikke ville forlænge med klubben, og på det seneste er han blevet kædet sammen med flere engelske storklubber som Tottenham og Everton.

Og for at det ikke skal være løgn melder endnu en engelsk gigant sig nu angiveligt på banen i kampen om midtbanespillerens gunst.

Ifølge The Daily Record har Pep Guardiola nemlig planer om at blive genforenet med danskeren i Manchester City.

Højbjerg var i tre år under Guardiolas vinger i Bayern München, inden han skiftede til Southampton i 2016 efter lejeophold i først Augsburg og dernæst Schalke.

Der resterer blot et år af Højbjergs kontrakt med Southampton, og derfor håber Manchester City og andre interesserede klubber uden tvivl at kunne hente den danske landsholdsspiller relativt billigt.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.