• Nyhed

Vildt rygte: Perez klar til at erstatte Zidane med The Special One

José Mourinho
Annonce

Zinedine Zidane har ikke just fået en god start på sit comeback i Real Madrid, og nu kan franskmanden måske blive erstattet af Jose Mourinho

Otte point i de første fire La Liga-kampe i sæsonen og et sønderrivende 0-3-nederlag til Paris Saint-Germain har ikke just imponeret ledelsen i Real Madrid.

Faktisk er cheftræner Zinedine Zidanes sæde brandvarmt for tiden, og det kan meget vel ende i et meget hurtigt exit for franskmanden.

Det skriver The Sun, som mener at vide, at præsident Florentino Perez har store planer om at sende Zidane på porten for i stedet at hente Jose Mourinho tilbage.

Portugiseren stod også i spidsen for den spanske hovedstadsklub fra 2010-2013, hvor han blandt andet fravristede Barcelona deres mesterskabsdominans i Spanien og snuppede titlen.

I 2013 forlod Mourinho dog Real Madrid efter meget ringe resultater, hvorefter netop Zidane tog over og styrede holdet til tre Champions League-titler.

Franskmanden ragede dog uklar med ledelsen og forlod derfor klubben, men vendte altså tilbage tidligere på året.

Den genkomst har vist sig at være knap så succesfuld, og derfor kan legenden allerede være på vej ud ad bagdøren igen om meget kort tid.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.