• Nyhed

Villa-spiller om landsholdsudtagelse: Troede, det var en joke

Tyrone Mings, Aston Villa
Getty Images
Annonce

Den nyudnævnte engelske landsholdsspiller Tyrone Mings troede ikke på det, da han modtog en sms om sin udtagelse

Det har ikke umiddelbart ligget i kortene, at Tyrone Mings skulle ende som engelsk landsholdsspiller.

Den 26-årige stopper befandt sig længe i de lavere rækker, inden han blev hentet til Bournemouth, efter de rykkede op i Premier League i sæsonen 2014-15.

Det blev dog aldrig en succes for Mings, og i januar 2019 blev den tårnhøje forsvarsspiller udlejet til Aston Villa, der kæmpede om oprykning fra Championship. Den mission lykkedes, og nu har Villa købt Mings fri.

Nu er Mings for første gang blevet udtaget til det engelske landshold, men det var en besked spilleren skulle have et par gange, før han for alvor troede på den.

“Jeg troede, det var en joke, første gang jeg hørte det. Jeg fik en besked fra Emily i FA, da jeg kom hjem fra træning. Jeg skrev ‘Hold da kæft’ tilbage,” har Mings udtalt i følge Mirror.

“Derefter ringede hun til mig og sagde, at det ikke var en joke. Først da vidste jeg, den var god nok.”

Midterforsvareren med rødder Barbados har spillet fuld til for Aston Villa i sæsonens første tre Premier League-kampe.