• Reaktion

Wenger langer ud efter City

Getty Images
Annonce

Franskmanden er glad for, at reglerne er blevet opretholdt i forbindelse med Manchester Citys straf

En bombe af de helt store i fodboldverden faldt tidligere på ugen, da Manchester City fik en hård straf for ikke at overholde Financial Fair Play. De er blevet udelukket af Champions League i to år, og har fået en kæmpebøde. Samtidig menes det også, at det ikke er det eneste, som vil gå mod City.

Reaktionerne er mange omkring straffen til Manchester City. Arsene Wenger kommer også med sin, og han er glad for, at dem, som snyder, får deres straf.

“Reglerne er lavet, og de skal respekteres. Hvis folk ikke gør det og bliver fanget ved at omgå dem på mere eller mindre lovlig vis, skal de også straffes. Hvis det er bevist, at de har gjort det bevidst, så kan det ikke gå ustraffet hen,” siger Wenger ifølge Sky Sports.

Manchester City har anket dommen til den internationale sportsdomstol, CAS.