• Nyhed

Wenger trodser rygterne: Skal til München i næste uge

Leaders Sport Awards 2018
Getty Images
Annonce

Arsene Wenger var meldt uinteressant for Bayern München, men nu bekræfter franskmanden, at han skal til jobsamtale i næste uge

Rygterne om hvem der bliver næste Bayern München-træner har nu fået en meget konkret drejning, da Arsene Wenger pludseligt er inde i billedet igen.

Siden Niko Kovac fik en fyreseddel for snart en uge siden, har flere af Europas største managere været nævnt som mulige afløsere.

Blandt dem har Wenger været, men den tyske avis Bild fortalte i går, at Bayern havde valgt at se bort fra den aldrende franskmand. Den historie afkræftes nu af hovedpersonen selv.

Wenger fortæller nemlig, at han skal en tur til jobsamtale hos klubchefen Karl-Heinz Rummenigge i næste uge.

“Han spurgte mig, om jeg var interesseret, fordi de leder efter en træner. Jeg sagde til ham, at jeg ikke havde tænkt på det. Det havde jeg brug for tid til,” siger Wenger til beIN Sports i følge Express.

“Vi besluttede at tales ved i næste uge, fordi jeg er i Doha indtil tirsdag aften. Det er den sande historie.”

Loading