• Kamp

Werner-brag grundlagde sikker Leipzig-sejr

Timo Werner, RB Leipzig
Getty Images
Annonce

Timo Werner var kampens store oplevelse, da han med to mål sørgede for en Leipzig-sejr i det østtyske opgør mod Union Berlin

Der var danskermøde i Bundesligaens sene lørdagskamp, hvor RB Leipzig tog imod Union Berlin.

Det dog kun det ene hold, der startede med dansk deltagelse, da Marcus Ingvartsen spillede de første 70 minutter, mens Yussuf Poulsen kom på banen kort inden landsmandens udskiftning.

Hjemmeholdet var storfavoritter i dagens kamp, men Union kom alligevel foran 1-0 tidligt i kampen, da Marius Bülter satte sidste fod på en omstilling.

Der stod Leipzig på stort set det hele herefter, og topholdet burde vel også som minimum have udlignet i første halvleg, hvor både Patrick Schick og Nordi Mukiele havde fine tilbud.

Det forblev dog 1-0 til gæsterne halvlegen ud, men efter pausen blev det hele vendt på hovedet.

Kun fem minutter inde i anden halvleg modtog Timo Werner bolden på kanten af feltet, og her gjorde den ombejlede tysker kort proces ved at hamre bolden i krogen. Fantastisk scoring der bragte måltavlen i balance.

Men Leipzig ville have det hele, for kun få minutter senere bragte de sig tilmed foran, da Marcel Sabitzer prikkede bolden over stregen til 2-1 efter et hjørnespark.

Resten af kampen blev kørt sikkert i hus, men Bundesliga-topscorer Werner lukkede og slukkede til 3-1 med sin anden scoring, da han fandt plads i bagrummet og igen passerede Rafal Gikiewicz i Union-målet.

Dermed kunne Leipzig åbne forårskontoen med tre pinde og dermed trække fra i toppen af Bundesligaen.