• Udtalelse

West Ham-profil ude i en måned

West Ham United v Burnley FC - Premier League
Getty Images
Annonce

West Ham må undvære offensivprofilen Felipe Anderson den kommende måneds tid, da brasilianeren har problemer med ryggen

Det går ikke voldsomt godt i West Ham, der må siges at have sit at døje med i årets Premier League-sæson.

The Hammers har kun vundet to af de seneste syv kampe, og nu har den trængte London-klub fået endnu et stød.

I forrige uges nederlag til Sheffield United slog Felipe Anderson ryggen og måtte færdiggøre kampen i humpende tilstand, da alle udskiftninger var foretaget. Han missede derfor seneste kamp mod Everton.

Brasilianeren må nu også sidde ude de kommende fire uger. Det forklarer manager David Moyes ifølge Sky Sports.

“Felipe har et problem med ryggen. Hans fald i kampen ser ud til at holde ham ude i et stykke tid. Vi tror, det er omkring fire uger.”

West Ham må desuden fortsat undvære Andriy Yarmolenko, der endnu er et par uger fra at være kampklar. Derimod kan Michail Antonio komme i spil til onsdagens kamp i Leicester.

Loading
x