West Ham tog flot skalp mod Arsenal

Velspillende West Ham snuppede sejren i lokalopgør mod Arsenal på London Stadium

I dagens tidlige kamp i Premier League var der dømt lokalopgør mellem tabellens nummer 10 fra West Ham og Arsenal på femtepladsen. For West Ham var tilbagevendte Samir Nasri for første gang med i Premier League.

West Ham kom fint ud til kampen og satte sig hurtigt på spillet med Nasri i teten.

Efter 25 minutter fik hjemmeholdet spillet sig frem til en fin mulighed. Marko Arnautovic og Samir Nasri fik efter fint småspil skabt en skudchance, men forsøget gik forbi.

Efter en halv time blev der sendt en lang bold mod Arnautovic. Efter lidt tilfældigheder endte den for foden af Nasri, der viste fint overblik og lagde bolden til rette for Felipe Anderson som fra kanten af feltet sendte en afslutning snert forbi.

Den største mulighed fik West Ham dog få minutter før pausen. Declan Rice kom højest på et hjørnespark, men afsluttede skidt på en ellers fri mulighed.

West Ham United v Arsenal FC - Premier League

Hold jer væk United: Engelsk stortalent er alt for dyr

Gary Neville mener ikke, at Manchester United skal smide op mod 600 millioner kroner for stortalentet Declan Rice

0-0 var derfor stillingen ved pausen efter en halvleg, hvor hjemmeholdet sad på det meste.

West Ham sikrede sejren på tidlig scoring

Arsenal havde noget at revanchere efter en skidt første halvleg, men det blev West Ham der tog føringen.

Efter en dødbold fik Arsenal-defensiven ad flere omgange ikke sendt bolden ordentligt væk. Til sidst endte den for fødderne af en velspillende Nasri, der sendte bolden videre til Declan Rice som flot sendte bolden i mål.

Spillemæssigt var Arsenal bedre med efter en indskiftning af Aaron Ramsey, men de store muligheder blev det ikke til, og kampen sluttede derfor uden flere mål.

Med sejren rykker West Ham op på en foreløbig ottendeplads, mens Arsenal nu risikerer at blive overhalet af genopståede Manchester United på femtepladsen.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her