• Offsite

West Ham-stjerne ødelægger luksusbil i snemandskostume – spiller kamp 24 timer senere!

Michail Antonio, West Ham
Getty Images
Annonce

Der skal mere end et skørt trafikuheld til at slå West Hams Michail Antonio ud af kurs. Det beviste han i juledagene

Det skulle vise sig at blive en mere end almindeligt hektisk jul for West Hams Michail Antonio, der fik æren af at spille hovedrollen i en af tidens mere bizarre nyhedshistorier. For da The Hammers skulle spille Premier League-fodbold mod lokalrivalerne fra Crystal Palace på 2. juledag, tog angriberen dagen forinden afsted mod sit hotel.

Antonio var imidlertid klædt ud som snemand, hvilket bestemt ikke gjorde den efterfølgende episode mindre mærkelig for ejerne af den have i bydelen Balham, som han bragede ind i med sin Lamborghini. Den dyre bil røg nemlig gennem hækken og kolliderede med en murstensskraldespand. Og derpå kom en forvirret, men flot påklædt Antonio kravlende ud af vinduet.

Michail Antonio selv slap uden skræmmer og spillede bare dagen efter alle 90 minutter i opgøret mod Crystal Palace. Fodboldspillerens repræsentanter har forsikret om, at han vil betale for alle skader han har forvoldt på hus og have. Det skriver BT.

Her kan Antonio ses tidligere på dagen for uheldet, hvor han allerede havde iført sig det juleagtige kostume:

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.