Wilczek jagter Sands målrekord i Brøndby

Kamil Wilczek

Brøndbys topscorer Kamil Wilczek er flyvende for tiden, og polakken går efter eget udsagn målrettet efter at slå Ebbe Sands målrekord på Vestegnen

Med sit ene mål i søndagens kamp mod FC Nordsjælland er Kamil Wilczek blot otte mål fra at tangere Ebbe Sands målrekord i Brøndby.

Den tidligere danske landsholdsangriber nåede at lave 69 mål i den blågule trøje, mens Wilczek med sine hidtidige otte mål i denne sæson er oppe på 61 kasser alt i alt.

Rekorden må derfor siges at være indenfor rækkevidde, og polakken er også helt klar over, at han nærmer sig den prestigefyldte top.

Brøndby IF, Dominik Kaiser

Startopstillinger: Lyngby BK – Brøndby IF

Brøndby kan med en sejr gå op på Superligaens tredjeplads, mens Lyngby kan nærme sig top seks. Her de to holds startopstillinger

“Det er en del af mit job (at score mål, red.), men jeg laver også assists i dag (søndag, red.) og viser også, at jeg ikke kun er en afslutter, men at jeg også kan lave de gode afleveringer til mine medspillere,” udtaler han til 3point.dk og tilføjer:

“Det er svært at sige, hvornår jeg slår rekorden, men det er et af mine mål at opnå det så hurtigt som muligt.”

På søndag har Wilczek muligheden for at nærme sig sit mål yderligere, hvis han kan formå at få netmaskerne til at blafre i Brøndbys opgør mod Esbjerg på Blue Water Arena.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her