• Nyhed

Wilshere med alternativt bud på ny Arsenal-anfører

Atletico Madrid v Arsenal FC - UEFA Europa League Semi Final Second Leg
Getty Images
Annonce

Jack Wilshere har spillet en stor del af karrieren i Arsenal, og han kommer nu med sit bud på en ny anfører i klubben

Arsenal blev ramt af en lille bombe tidligere onsdag, da klubbens anfører Laurent Koscielny nægtede at tage med på holdets pre-season tur til Amerika tidligere i dag.

Den 33-årige franskmand har et brændende ønske om at forlade klubben denne sommer, og han er øjensynlig klar til at gøre alt for at komme væk.

Det har sendt chokbølger igennem Arsenal, og de skal formentlig ud og finde en ny anfører.

Men hvem skal det så være?

Petr Cech er stoppet med at spille fodbold, Aaron Ramsey er taget til Juventus. Det efterlader Granit Xhaka tilbage som det mest oplagte bud, da han er en af de fem udvalgte, som cheftræner Unai Emery pegede på sidste sommer.

Jack Wilshere, som tidligere har tilbragt en stor del af sin karriere i Arsenal, peger dog på en helt anden spiller.

“Rob Holding spillede så godt før sin skade, og han vil blive en god forstærkning for deres forsvar, når han er klar igen. Jeg tror virkelig på, at han kan være den potentielle anfører for Arsenal,” siger Wilshere til football.london. 

Jack Wilshere spiller på nuværende tidspunkt i West Ham.