• Nyhed

Wolves i stridigheder med UEFA om EL-kamp

Nuno Espiritu Santo, Wolves
Getty Images
Annonce

På grund af corona-virussen har Wolves bedt UEFA om at udskyde Europa League-kampen mod Olympiakos, men svaret er nej

Corona-virussen har lukket dørene til flere kampe i Champions League, mens Premier League-kampen mellem Manchester City og Arsenal er blevet udskudt.

Det har nu også fået Wolves til at bede UEFA om at udskyde torsdagens Europa League-ottendedelsfinale mod Olympiakos. Det meddeler klubben på sin egen hjemmeside.

Kampen skulle spilles uden tilskuere på Karaiskakis Stadium i Piræus, og sådan bliver det også, da UEFA blankt har afvist forslaget om en ny dato for opgøret.

“Denne beslutning vækker en del skuffelse i den engelske klub, der ikke ser idéen i at spille fodbold uden tilskuere.”Vi er skuffede over, at kampen skal spilles uden hjemme- eller udebanetilskuere, da de er med til at gøre europæiske turneringer specielle, og at vores fans allerede har haft lignende forhindringer tidligere på sæsonen,” lyder det fra Premier League-klubben.

Wolves fortæller videre, at man er bekymrede over de græske spillere, der alle er blevet testet for corona-virus, da Olympiakos’ ejer har erklæret sig smittet.