Wolves og Manchester United delte på Molineaux

Manchester United måtte nøjes med 1-1 på en svær udebane i en kamp, hvor Paul Pogba blev skurk med et brændt straffespark

Wolverhampton bød mandag aften Manchester United indenfor på Molineaux, da de to hold lukkede 2. runde af Premier League.

Første halvdel af 1. halvleg forløb uden de store begivenheder. Manchester United startede bedst og var mest på bolden, dog uden at blive farlige. Wolves virkede tilfredse med at stå kompakt i defensiven og vente på chancerne, men heller ikke hjemmeholdet forvaltede spillet rigtigt, når de så endelig kom på bolden.

Langsomt begyndte United så at røre på sig, og specielt Marcus Rashford og Anthony Martial var de offensive brikker på Ole Gunnar Solskjærs mandskab.

Efter 26 minutters spil udmyntede det samarbejde sig i et mål. Gæsterne startede et opspil i venstre side, hvor Rashford endte med at sende angrebskollegaen dybt i Wolves-feltet. Martial viste ingen usikkerhed og torpederede bolden i nettaget uden chancer for Rui Patricio. 2-0 ved franskmandens andet sæsonmål.

Anden halvleg startede meget på samme måde som første. I det 55. minut fik Wolves dog et par gyldne minutter.

Angel Gomes, Manchester United

Mata har stor tiltro til ungdommen

Den tekniske spanier føler, at talenterne i Manchester United er klar til at tage den næste skridt

Først fik værterne et frispark i højre side, som blev lagt ind i hovedet på Raúl Jiménez. Mexicaneren forlængede bolden på fjerneste stolpe, hvorefter David De Gea var heldig med ikke at lave selvmål på riposten.

Selvom de røde djævle lige var blevet advaret, var de ikke vågne blot et enkelt minut senere. Wolves lavede en smart hjørnesparkskombination, der endte for fødderne af Rúben Neves på kanten af feltet. Herfra er portugiseren livsfarlig, og det var han også i denne situation. Midtbanespilleren sparkede kuglen flot i krogen til 1-1.

Paul Pogba har været mere repræsenteret i medierne, end han var i denne kamp. Det ændrede sig dog ti mutter senere. Den ombejlede franskmand blev nedlagt i modstanderfeltet, og dommer Jon Moss pegede på pletten.

Straffesparket ville Pogba selv tage. Sparket fik masser af kraft, men portugisiske Rui Patricio fandt en god redning frem og fik afværget.

Udover en enkelt mulighed til Luke Shaw i slutminutterne, blev det ikke til mere, og holdene må stille sig tilfreds med det ene point.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her