• Udtalelse

Xavi: Mit største ønske lige nu er at blive Barca-træner

Getty Images
Annonce

Klubikonet Xavi lægger ikke skjul på, at han gerne vil være træner i FC Barcelona. Omstændighederne skal dog være de rette

Det hele sejler i FC Barcelona for tiden- Klubben har smidt førstepladsen væk i La Liga, og ledelsen har gjort sig meget upopulær blandt klubbens fans med salget af Arthur og købet af den syv år ældre Miralem Pjanic.

Der er også snak om, at træner Quique Setién allerede efter at halvt år i klubben vil få sparket denne sommer, og her har klubkoryfæet Xavi været nævnt som en potentiel arvtager.

At blive træner i klubben er da uden tvivl også hans eget store ønske.

“Mit største ønske lige nu er at bliver træner i FC Barcelona og bringe Barcelona til succes,” siger Xavi ifølge Marca.

“Det er ikke bare for mig selv. Jeg ønsker, at spillerne og Barcelona får succes. Den tekniske stab forbereder en masse, og det ser spændende ud.”

Barcelona v Athletic Club - Copa del Rey Final
Getty Images

Xavi kom også ind på situationen i januar, hvor han var inde i billedet som cheftræner i klubben.

“De henvendte sig i januar,” fortæller han og uddyber:

“Vi havde en god dialog, men jeg måtte fortælle dem, at timingen og omstændighederne ikke var på plads.”

“Det ville helt klart være oplagt for mig at overtage efter et præsidentvalg. Jeg vil starte projektet fra scratch”

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.