• Nyhed

Yussuf Poulsen er på ugens hold i Bundesligaen

Getty Images
Annonce

Mediet Whoscored har valgt hele fire RB Leipzig-spillere til ugens hold i Bundesligaen. Den ene af dem er danske Yussuf Poulsen

Med to assists og et mål var Yussuf Poulsen i flyvende form for RB Leipzig, da mesterskabsaspiranterne besejrede Mainz 5-0 søndag.

Den flotte præstation fra danskeren, som til og med var blevet valgt til anfører for klubben i opgøret, er heller ikke gået ubemærket hen i de udenlandske medier.

Whoscored har faktisk kåret Poulsen som den næstbedste spiller i hele spillerunden – kun overgået af holdkammeraten og hattrickmageren Timo Werner, som har fået topkarakter.

Herunder kan du se mediets udgave af ugens hold, som er baseret på statistik fra samtlige kampe i Bundesliga-runden.

Med sejren over Mainz rykkede RB Leipzig op på tredjepladsen i Bundesligaen og er derfor tre point efter Dortmund og syv point efter Bayern München i tabellen.

Du kan læse flere nyheder fra Bundesligaen og Europas andre store ligaer ved at downloade ronaldo.com-appen via linket nedenfor.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.