• Kamp

Zanka og Co. smed 2-0 føring over styrs mod FC Köln

Getty Images
Annonce

Fortuna Düsseldorf var foran 2-0 frem til det 87. minut, men måtte nøjes med et enkelt point, da de spillede 2-2 ude mod FC Köln

Mathias Zanka Jørgensen var tilbage i startopstillingen, da Fortuna Düsseldorf i søndagens sene Bundesliga-kamp på RheinEnergieStadion mødte FC Köln.

Det var generelt hjemmeholdet, der sad på spillet i første halvleg, og det var ikke meget, gæsterne fra Düsseldorf fik spillet sig frem, men fem minutter før pausen gjorde den tyrkiske angriber Kenan Karaman det til 1-0 på et afrettet skud.

I anden halvleg kom Köln klart bedst ud, og efter en lille time fik angriber Mark Uth tilkæmpet sig et straffespark.

Han viftede holdkammeraterne væk og var opsat på selv at tage forsøget fra 11-meter pletten. Det var måske ikke den bedste idé, for i hvert redede Florian Kastenmeier forsøget.

Få minutter senere blev ondt til værre for Köln, da kantspilleren Erik Thommy gjorde det til 2-0 for gæsterne, da han på fornem vis sendte bolden over i det lange hjørne some afslutning på en omstilling.

Hjemmeholdet blev ved med at presse på, men skarpheden var der bare ikke. Det var den i hvert fald ikke, indtil den indskiftede Anthony Modeste scorede på et hovedstød tre minutter før tid.

Målet gav Köln-spillerne ekstra stor energi, og ét minut inde i overtiden fik de min sandten også udlignet, da angriberen John Cordoba gjorde det til 2-2, hvilket blev kampens resultat.

Resultatet betyder, at Düsseldorf i stedet for fire point, nu har seks point op til Mainz og væk fra playoff-pladsen – skuffende for Zanka og Co.

Har du endnu ikke downloadet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge alle de seneste fodboldnyheder, -kampe og videoer kan du gøre det ved at følge linket herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.