Zapata forløste uskarpe Atalanta til sidst

Atalanta og Duvan Zapata slog til i de døende minutter og spillede sig dermed i kvartfinalerne i Coppa Italia med en 1-0 sejr over Cagliari

Cagliari og Atalanta stødte mandag aften sammen i Coppa Italias ottendedelsfinaler, og vinderen af opgøret kunne altså se frem til en plads i kvartfinalerne i turneringen.

Fra kampens start lignede det langt fra, at de to hold havde tænkt sig at angribe kampen og gå efter sejren. Begge mandskaber satsede mest på dødbolde og virkede ganske tilfredse med at holde modstanderne på afstand.

Atalanta var en enkelt gang tæt på at få skubbet bolden ind over stregen efter et hjørnespark, men en Cagliari-forsvarsspiller fik sparket bolden væk på stregen.

Mod slutningen af halvlegen begyndte Atalanta at komme længere frem på banen, og udeholdet fik også skabt en par fine chancer, uden det dog blev rigtig farligt.

Flere chancer i begge ender

I slutningen af første halvleg og i begyndelsen af anden halvleg begyndte både Cagliari og Atalanta at slippe bremserne, og det betød flere chancer i begge ender.

Medier: Atalanta sikrer sig sydamerikansk Sevilla-angriber

Luis Muriel skifter fra Sevilla til Atalanta for en pris på 112 millioner kroner. Den colombianske angriber spillede hele foråret på lån hos Fiorentina

Især Atalanta kom frem til flere farlige tilbud, men der manglende i den grad snert i afslutningerne. Duvan Zapata havde en god mulighed efter 59 minutter, men hans skud blev flot pillet af Alessio Cragno i Cagliari-målet.

Atalanta blev langsomt men sikkert mere og mere giftige, og efter 69 minutter var Josip Ilicic tæt på, men igen kom Cragno i vejen med en god redning. Også Zapata fik en chance kort efter, men forbi Cagliaris sprællemand ville bolden ikke.

Det lignede efterhånden, at hjemmeholdets mål var forhekset, for med under 15 minutter tilbage af opgøret ramte Ilicic overliggeren med en følt afslutning.

Til allersidst fik Atalanta endelig skovlen under Cragno og Cagliari, da Zapata opsnappede Ilicics dårlige afslutning og headede bolden i kassen. Cagliari havde intet modsvar til slut, og i stedet kunne Mario Pasalic lukke og slukke efter oplæg af Alejandro Gomez. Og så endte det hele 2-0 til Atalanta, der altså sikrede sig en plads i kvartfinalerne i Coppa Italia.

EFTERLAD ET SVAR

Please indtast din kommentar!
indtast venligst dit navn her