• Udtalelse

Zidane forsikrer: Hazard er ikke skadet

Eden Hazard for Real Madrid
Getty Images
Annonce

Der var frygt for, at Eden Hazards ankelskade var brudt op igen, men det er ikke tilfældet, forklarer Zinedine Zidane

Eden Hazards første sæson i Real Madrid har været voldsomt plaget af skader, og det belgiske storindkøb har også måtte sidde udenfor i de seneste to kampe.

I denne uge var Hazard dog tilbage på træningsbanen, men tidligere torsdag kunne Cadena SER melde, at der igen var problemer med bentøjet.

Frygten var, at det igen var anklen, som offensivspilleren tidligere på sæsonen blev opereret i, men på pressemødet forud for fredagens opgør mod Alavés har Zinedine Zidane forsikret om, at belgieren er fit for fight.

“Hazard har haft lidt skavanker, men det er ikke den samme skade. Han har trænet normalt med, og jeg håber, han kan spille de sidste fire kampe, samt Champions League,” fortæller Zidane ifølge Marca.

“Han vil hjælpe holdet og er også med i morgen.”

Real Madrid står dog med defensive problemer til fredagens kamp i La Liga, da både Dani Carvajal og Sergio Ramos er ude med karantæne, mens Marcelo er blevet skadet.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.