• Nyhed

Zlatan brød corona-reglerne: Det skal undersøges nærmere

Getty Images
Annonce

Zlatan Ibrahimovic dukkede pludselig op på stadion efter Hammarbys 2-o sejr over Östersunds, og dette bliver nu undersøgt

Hammarby kom søndag fantastisk fra start efter corona-pausen ved at besejre Östersunds med 2-0 i Allsvenskan.

Efter kampen var der et noget uventet besøg, eftersom Zlatan Ibrahimovic pludselig dukkede i omklædningsrummet for at lykønske Hammarby-spillerne.

Dette kan dog få konsekvenser, da han ikke havde tilladelse til dette, og det strider imod retningslinjerne i svensk fodbold.

“Jeg bliver nødt til at vide mere, før jeg kommenterer det. Men jeg skal umiddelbart tale med folk og stille spørgsmål om, hvordan det her er blevet håndteret. Det er meget vigtigt, at man ikke gør undtagelser, der kan resultere i smittespredning,” siger administrerende direktør i Svensk Elitfotboll Mats Enquist ifølge Ekstra Bladet til Sveriges Radio.

Zlatan er medejer i Hammarby og trænede med den svenske klub under corona-pausen, hvor han sågar kom på tavlen i en træningskamp, hvilket du kan se i artiklen herunder.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.