• Nyhed

Zlatan om Ronaldo og Messi: Lad os se, hvor de er, når de når min alder

Germany v Mexico: Group F - 2018 FIFA World Cup Russia
Getty Images
Annonce

Zlatan Ibrahimovic roser både Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, men kan samtidig ikke dy sig for at drille de to giganter

Fodboldfans har i mange år været delt op i dem, som forguder Cristiano Ronaldo og dem, som forguder Lionel Messi.

De to superstjerner har været et niveau eller to over alle andre spillere i mere end et årti, hvilket talrige priser og ikke mindst titler for dem begge vidner om.

Men Zlatan Ibrahimovic kan alligevel ikke dy sig for sende en lille stikpille til de to stjerner. Han mener nemlig stadig, at de mangler at bevise mere.

“Vi får se, hvor de er, når de når min alder,” udtaler svenskeren til Gazzetta dello Sport og tilføjer:

“Som 35-årig var jeg i United. Det var ikke nemt, men i min første sæson vandt vi tre titler og brød forudsigelserne. Du ved ikke, hvor mange ‘haters’ jeg har.”

Zlatan har dog også rosende ord tilovers for både Ronaldo og Messi.

“Jeg beundrer Cristiano. Han arbejder meget hårdt og har spillet alle steder, men i Italien er det anderledes. Jeg er ikke overrasket over, at han scorer mindre end tidligere,” siger han og fortsætter om Messi:

“Om Leo, hvad er der at sige? Han har et unikt talent og er hjemme. Han kommer aldrig til at skifte hold i min optik.”

Zlatan spiller selv stadig i LA Galaxy i MLS, og i denne sæson har han hidtil scoret 30 mål i de første 34 runder.

Loading