• Reaktion

Zlatan om vanvidstackling: Jeg havde ventet fire år på at få min hævn

Getty Images
Annonce

Zlatan Ibrahimovic sendte i 2010 Marco Materazzi på hospitalet, og den store svensker fortryder intet

Zlatan Ibrahimovic har aldrig været kendt for at skåne hverken sig selv eller andre, når han går på banen, men han mener sagtens, at man kan være en hård spiller uden at have onde hensigter.

Den store svensker synes dog ikke, at dette var tilfældet med forsvarsspilleren Marco Materazzi, som ifølge Zlatan gik på banen for at skade sin modstander.

Derfor har den i dag 38-årige angriber det heller ikke dårligt med at have sendt Materazzi på hospitalet efter en tackling i et Milano-derby i 2010.

“Du kan sagtens være en hård spiller uden at have som mål at skade andre. Selv Paolo Maldini var hård, men han havde aldrig onde hensigter,” fortæller Zlatan ifølge Football Italia.

“Der var en kamp mellem Juventus og Inter i 2006, hvor han (Materazzi, red.) satte en ekstremt hård tackling ind på mig, og jeg måtte gå fra banen. Fabio Capello ville skifte mig ud, men jeg nægtede.”

“Jeg ville tilbage på banen, så jeg kunne få min hævn. Jeg måtte dog lade mig udskifte efter bare to minutter, da smerterne var for store. Jeg kunne ikke spille videre.”

Herefter gik turen til Inter og FC Barcelona, inden Zlatan i 2010 skiftede til AC Milan. Nu kunne han endelig få sin hævn.

“I mit første derby i 2010/11-sæsonen var alle imod mig. Den slags motiverer mig dog kun. Det er aldrig godt at være ude af kontrol. Du mister besindelsen og kommer til at gøre noget dumt. Jeg fik et straffe, og hvem begik det? Selvfølgelig var det Materazzi.”

“I anden halvleg come Matrix (Materazzi, red.) løbende i retning mod mig. Jeg nedlagde ham med et taekwondo-spark. Han blev sendt på hospitalet.”

“Efter kampen kom Dejan Stankovic hen til og spurgte: ‘Hvorfor gjorde du det?’. Jeg svarede: ‘Jeg har ventet fire år på dette øjeblik. Derfor gjorde jeg det’.”

Du kan se en video af episoden her.

Har du endnu ikke hentet ronaldo.com-appen, hvor du kan følge med i de seneste fodboldnyheder, transferrygter og se videoer, kan du gøre det via linket herunder.